tirsdag den 23. marts 2010

2 dage til....


Nu er der kun 2 dage til at mit fremtidige liv begynder. For på torsdag modtager jeg nemlig den første optagelsesprøve til linien Grafisk Design på Mediehøjskolen, og spørg mig lige, om jeg er nervøs! Det er vildt skræmmende at stå foran en todelt vej og vide at chancen, for at man kommer ned ad den vej man gerne vil, er så lille...

Jeg har ofte grinet af folk i diverse talent shows, der har stået og grædt snot, fordi de så gerne ville vælges - men nu kan jeg virkelig forstå dem. Helt seriøst, for aldrig i mit liv har jeg ønsket noget så voldsomt som at komme ind på Mediehøjskolen. Det har været min drøm i 4 år nu (hvilket jo faktisk er 18% af mit liv!) og jeg har tænkt mig at forfølge den med en ildsjæl, der forhåbentlig forbløffer sensorerne/lærerne/bødlerne og overbeviser dem om, at det er mig, der skal være en af de heldige 20.

GO ME!

1 kommentar: