lørdag den 27. februar 2010

Henrik Birkvigs Julekort 2009



Ja - hvis du skal være i tvivl, så er det mit navn nederst til højre, der står der på Henrik Birkvigs julehilsen 2009! Yes yes yes yes - hvor er det bare fedt!!!! Dejligt at blive blåstemplet af hovedunderviseren på Grafisk Design på Mediehøjskoln :)

Grunden, til at jeg er blevet inkluderet her i hans julekort, er at han til hans foredrag på min skole bad alle at indsende deres arbejde, hvis de brugte hans font (skrifttype) "Aller Sans" i deres arbejde, så han kunne se hvordan fonten "levede". Da jeg så brugte fonten på en plakat et par måneder senere, så sendte jeg den selvfølgelig til ham :)

Siggi Eggertsson


Den 25-årige Siggi Eggertsson er virkelig en af mine store idoler inden for grafisk design. Den unge islændinge blev i 2006 færdiguddannet fra The Island Academy of the Arts. Hans eksamensprojekt var denne patchwork quilt baseret på hans barndomsminder. Jeg elsker hans brug af enkle former til at danne et meget kompliceret billede og det har også inspireret mig enormt meget i mine egne designs.
I 2006 udnævnte Print Magazine ham som en af de 20 bedste grafiske designere under 30 år.... Wow siger jeg bare!

torsdag den 25. februar 2010

Tilbage fra Mediehøjskolen KBH

Efter en forfærdelig morgen, hvor jeg nær var kommet for sent til mit fly, brugte jeg dagen sammen med min gymnasie buddy Jonas Bjørn Høj i KBH. Super hyggeligt!
Jonas fulgte mig ud til Emdrup, hvor mediehøjskolen ligger, i tid til foredraget om linien Grafisk Design af Henrik Birkvig. Jeg fik snakket en del med underviserne og også med de studerende og fik en masse tips og tricks til, hvordan man klarer optagelsesprøverne (ja prøver i pluralis!!). Tror det eller lad vær' - jeg glæder mig faktisk rigtig meget til prøverne, og jeg har stor tiltro til at jeg godt kan klare dem. Men om jeg bliver en af de heldige 20 personer ud af 400-500 ansøgere, det må tiden så vise. Kryds fingre for mig de næste par måneder :)

lørdag den 20. februar 2010

Mediehøjskolen KBH

Så er det ved at være tid.. Den 15. marts er fristen for at søge ind via kvote 2, så nu er jeg begyndt at forberede min ansøgning til Mediehøjskolen. Jeg vil super gerne ind på den linie, der hedder Grafisk Design.... problemet er bare at kun 4% af ansøgerne kommer ind! Gulp! Men jeg tar chancen og springer ud i det. På tirsdag tager jeg til KBH til mediehøjskolens åbenthus, og håber på at kunne få en sko indenfor ved at fedte lidt for diverse undervisere ;) Ej spøj til side. Det skal nok blive spændende!

fredag den 19. februar 2010

Nyt navn - nyt udseende

Er selv ret stolt af resultatet! Ændrede min blogs navn fra Treebloging til Life by Kirstine, og så fik den også lige en ny header plus at jeg ændrede i html koden, så jeg slap for den fesne grønne baggrunds farve fra den orginale skabelon... Dog bliver min header ved med at se pixeleret ud. Grrr, men det må simpelthen vente til en anden dag, for nu skal jeg hen og have brunsviger og en dejligt kop kaffe.. mmmm

torsdag den 18. februar 2010

Musicalen Back to the 80's


OOOOuuuuhhg OOOOuuuuhhg... en hilsen fra de fede 80'er!

Jeg var inde og se det fedeste musical lørdag d. 15. Det var Middelfarts Ungdomsklub som stod for opsætningen og min gode veninde Line Felicia Haunstrup aka Felix var deres danseinstruktør. Det var en fantastisk blanding af rulleskøjter, benvarmere, Convers-sko, scrunchy'en og smækbukser - krydret med de bedste 80'er sange! Især sangen "video killed the radio star" har bare siddet fast lige siden!

Video Killed The Radio Star - YouTube

Ensom - Medina


Jeg hørte lige Medinas nye sang "Ensom" - den hænger altså bare ved! Synes dog den minder en del om "Velkommen til Medina"... Men god er den!

Ensom - Medina